






Vestergade 17, Ørby, 8305 Samsø
Historisk hus med udsigt og potentiale
Samsø Mægleren har nu fornøjelsen af at byde dig velkommen til dette skønne hus, med den fantastiske udsigt over markerne.
I hyggelige Ørby finder du dette charmerende dobbelthus fra 1867. Huset rummer, udover 80 m² bolig, også en helt særlig en atmosfære, der mærkes fra første øjeblik du træder indenfor. Her får du et hjem med sjæl, fine detaljer og masser af mulighed for at skabe netop den bolig, du drømmer om.
Lad os træde ind i husets forgang med italienske beige klinker på gulvet, som fortsætter i bryggerset og skaber en dejlig sammenhæng i huset. Stuen har smukke trægulve og en hyggelig brændeovn, der indbyder til varme aftener og afslappede stunder. Soveværelset har ligeledes trægulve, mens et ekstra kammer giver fleksible muligheder som eksempelvis kontor, gæsteværelse, hobbyrum eller walk-in. Badeværelset har bruseniche og charmerende lyserøde 1960’er-klinker, som giver rummet et nostalgisk og personligt udtryk.
Køkkenet er indrettet med en lille spiseplads, hvor hverdagen kan nydes i rolige rammer. Her er installeret en luft-til-luft-varmepumpe, som forsyner hele bygningen. Fra både køkken og stue er der en helt fantastisk udsigt over de åbne marker, hvor du kan følge årstidernes skiften og nyde de smukke solnedgange direkte fra hjemmet.
Tag, spær, undertag og Velux-vinduer blev fornyet i 2008, hvilket giver et godt udgangspunkt for ejendommens videre udvikling. Førstesalen står i dag uudnyttet og er klar til at blive isoleret og indrettet efter behov. Her er der et oplagt potentiale for dig, der ønsker mere plads og vil sætte dit eget præg, men huset kan også nydes præcis, som det står, med sin varme og autentiske stemning.
Bag huset venter en skøn, lukket have med græsplæne, fine hyggelige kroge og en terrasse lige ved huset. Haven indbyder til både leg, afslapning, blomsterbede og lange sommeraftener under åben himmel. Derudover findes et praktisk skur med støbt gulv, som er ideelt til opbevaring af haveredskaber, cykler og øvrigt udstyr.
En ejendom for dig, der søger historie, udsigt, have og muligheden for at skabe dit eget hjem i et hyggeligt landsbymiljø.
Tøv ikke, ring 70605033 og book en fremvisning allerede i dag.
